Om Web2Move
Bag Web2Move står jeg; Helle, med begge ben solidt plantet i den jydske muld – nærmere betegnet i Esbjerg.
Jeg startede med design af hjemmesider og webshops – deraf kommer navnet Web2Move.
I dag har jeg mange opgaver for forskellige virksomheder, som ikke har råd eller plads til at have en marketingsafdeling. For de virksomheder er jeg den eksterne marketingmedarbejder, der sørger for synlighed på sociale medier. Det foregår via betalt og organisk indhold med opslag og annoncer.
Du kan være sikker på, at jeg kun har én virksomhed fra hver branche. Det har jeg for ikke at komme ud for at skulle “konkurrere med mig selv”. Når du som kunde vælger mig, er det din garanti for, at jeg arbejder på, at din virksomhed altid ligger på toppen når det gælder synlighed.
Du har ingen binding eller aftaler med små bogstaver. Her taler vi sammen om tingene og vores samarbejde varer ved lige så længe det giver mening.
Her kender du i øvrigt også altid prisen inden jeg går i gang med at arbejde for dig.
Siden 1995 har jeg haft fingrene dybt begravet i IT; computere, programmering, design af hjemmesider og webshops.
Jeg tog en IT-uddannelse i 1995 og interessen er ikke blevet mindre med tiden.
Jeg brænder for at lave enkle og brugervenlige hjemmesider og webshops, og alt det, der hører med til at have websider og webshop i dag; SEO, tekster og SoMe; administration af sociale medier.
Derudover brænder jeg også for god kaffe – men det er en helt anden snak 😊